Conscious business er det nye sort
Skrevet af Eva Vestrheim. Udgivet af K1.
Conscious Business er det nye sort ”overthere” og det må nødvendigvis inkorporeres i de danske forretningsmodeller, hvis vi vil overleve på et globalt marked.
Basalt set handler Corporate Social Responsibility blot om simpelhed, ærlighed, transparens, ydmyghed, og at handle bevidst og ansvarligt. Hvor svært kan det være!
Kim Rahbek, medstifter af Sticks’ n’ Sushi og Sandja Brügmann, grundlægger af Refresh Agency undrer sig over vores konforme måde at tænke på.
Kan det tænkes at CSR kamoufleres under ord som Conscious Business, almindelige dyder som ordentlighed og respekt?
Show it, don’t tell it
Det ironiske er, at mange virksomheder bestræber sig på at profilere transparens, profilere troværdighed. Et subjekt taler om et objekt. Man kan også bare lade subjektet være subjekt og objektet være objekt. Man taler ikke om. Man er. Og man gør ikke fordi. Man gør. Såre simpelt.
Cut the crap
Sticks’ n’ Sushi leder stadig sushibranchen efter 23 år, fordi kæden formår at ”cutte the crap.”
”Sushi er sundt, sushi er sexet og sensuelt og det skal serveres og nydes med god samvittighed”, mener medstifter og CEO af Sticks’ n’ Sushi, Kim Rahbek, som fremhæver at grundsubstansen skal være i orden, og for ham er udgangspunktet en basal tankegang, hvor ”vi efterlader verden i bedre stand end vi modtog den.”
Man giver mere end man tager, så de næste generationer kan få det bedre – og ikke omvendt. Hvor vi er nu, kamptærer vi på jordens resterende ressourcer, for derefter at efterlade en svinemark til de kommende generationer, som skal rydde op efter os, og gøre rent bord.
Rahbek har en holistisk tilgang til sin forretningsmodel og for ham ”handler bæredygtighed om noget så grundlæggende, som at opføre sig ansvarligt og ordentligt.”
Et bæredygtigt menneske handler blot om at opføre sig ordentligt
Rahbek har japansk blod i årene og man kan spørge sig selv, om hans uselviske og ydmyg tilgang til forretning og bæredygtighed, netop kan spores til de anderledes rødder end de danske. Udgangspunktet er mere ydmygt og ind til benet end det, vi ser hos flere, danske, succesfulde restauratører.
Da Sticks’ n’ Sushi besluttede at integrere CSR ansvaret ud i organisationen, opstod der lidt påstyr i kølvandet. Det handlede ikke om at CSR tanken ophørte, det handlede blot om at CSR som koncept blev overflødighedsgjort, da tankegangen allerede var integreret og forankret i forretningen og hos personalet som en naturlig del. Det var ikke et regelsæt. ”Det handlede om en måde at drive forretning på – at personalet godt kunne tage initiativ og ansvar selv”, pointerer Rahbek.
Det er det vi kan, og det er det vi gør og det gør vi
Rahbek sætter store krav – på den fede måde – til både leverandører og personale. En af succeskriterierne omkring kæden er at ”personalet bliver uddannet i at kunne svare – promte – på alle spørgsmål omkring bæredygtighed og produkter.” Ikke alle får lov til at levere råvarer til Sticks’ n’ Sushi og ikke alle får lov til at arbejde for restaurantgruppen. ”Det starter med mennesker og det slutter med mennesker”, understreger Rahbek.
Keep calm and practise
Rahbek er ærlig omkring det faktum at ”det er svært at finde den rette balance mellem at under- og overkommunikere bæredygtighed og miljøprofil.” Men han foretrækker at underkommunikere, snarere end at overeksplicitere budskaberne.
Slutteligt kritiserer Rahbek den sort/hvide opstilling omkring det at være en ”superhero” versus at være ”the bad guy.” Vi er hverken det ene eller det andet.
Og her griber stifter og CEO af Refresh Agency, Sandja Brügmann, bolden videre, og understreger at vi som danskere er alt for bange at kommunikere ting i ufærdig stand. På samme måde som Rahbek sætter spørgsmålstegn ved CSR begrebet, finder Brügmann det væsentligt at være autentisk, ægte og at handle et dybere sted fra. Det starter indefra. ”Som mennesker kan vi jo gennemskue ting, og det er okay at en virksomhed ikke er perfekt, så længe den er ærlig omkring det faktum”, udtaler hun.
Brügmann har arbejdet med ”Conscious Leadership” i USA i 15 år og understreger at ”en god leder nødvendigvis må være ”coachable” og åben.” Der er en tendens til at danske ledere mangler de egenskaber.
Brügmann antyder at vi som danskere har den indstilling at vi er rigtig langt fremme. Men rent faktisk er vi bagud i henhold til ”Conscious Leadership”, et koncept som kommer til at vinde meget mere indpas i de kommende år.
Det går galt fordi vi ikke tillader en proces, at fejle. Men CSR er i sig selv en proces, og en proces er ufærdig og fejlagtig, det er derfor, det er en proces. Hvis vi skal i mål, før vi kommunikerer, så begrænser vi os og heri ligger dilemmaet.
Hun opfordrer til at acceptere den ufærdige proces. ”Når den uperfekte status quo omkring virksomheden kommunikeres, opstår troværdighed og transparens naturligt hos interessenter og kunder. Omvendt, venter man hele tiden på at tingene er færdige før man tør at kommunikere, mistænkeliggøres virksomheden og der opstår mistillid.”
CSR er slidt; bevidst tankegang er den eneste måde
Sandja Brügmann mener at det kan betale sig ”at investere i at bevidstgøre sig på flere niveauer.”
”Når man tager en beslutning i sin virksomhed ud fra et ubevidst sted, bliver denne beslutning gerne snæver, præget af frygt, da vi handler ud fra vores fastlåste mønstre. Det bliver en reaktion på situationen, fremfor en respons, hvilket ikke er gunstigt på sigt.”
Sandja understreger at ”beslutningen får en anden kvalitet, når den kommer fra et velreflekteret, bevidst udgangspunkt i kraft af en naturlig omtanke omkring den indbyrdes relation, der er mennesker imellem og mellem mennesker og ressourcer.” Det er væsentligt at ræsonnere, om man tager sin beslutning fra et underskud eller et overskud.
Once you accept you can’t go back, you can stand still or you can step forward
Brügmann understreger endvidere at det kan være destruerende at drive forretning, når man opererer på et lavt bevidsthedsniveau. Og det bliver positivt selvforstærkende, des mere bevidst man gør sig.
Folk er jo ikke dumme. Derfra er hele balladen opstået. Som forbruger hopper man ikke på klichéer længere. Der sættes tårnhøje krav til virksomheders hjemmeside, kommunikation, grafik og miljøprofil. Der er sket en ændring i menneskers bevidsthed og derfor æder og køber man ikke tingene råt længere.
At tage en bevidst beslutning in momentum
Basalt set handler det for Brügmann om at ”tage skarpe og bevidste beslutninger, at tillade sårbarheden samt at se det uperfekte som en styrke, snarere end en svaghed. Vi hjælper jo hinanden med at vokse. Ikke mindst er det væsentligt at agere ud fra momentum og ikke i henhold til vanemønstre, der er akkumuleret i kraft af fortiden.”
Ægthed, autenticitet & transparens som en grundmodel
Opskriften på en vellykket forretningsmodel er således en dybdeliggende tilgangsvinkel kombineret med en bevidst, ærlig og intelligent strategi. ”Værdikæden skal gennemgående være i orden”, fra start til slut, fra inderst til yderst, uden så meget bullshit.
Man kan spørge sig selv om vi som danskere burde være lidt mere åbne og ydmyg over for andre måder at anskue perspektiverne på, og ikke være så svulmende selvfede omkring vores værdinormer og påstande. Rahbek, med japansk blod i årene og Brügmann, som har boet i USA i 15 år er gode eksempler på, at det kan lade sig gøre.
Brügmann understreger at ”Essentielt bør vi turde at være uperfekte mennesker og at tillade uperfekte virksomheder.”
INSPIRED by this post?
Sign up for newsletter updates. It's Free!